Projektets formål har været at udvikle et styringsværktøj, som skal give de deltagende forsyninger mulighed for at øge udnyttelsesgraden af de indgående biomasser og dermed reducere metanemissionerne uden omkostningstunge anlægsinvesteringer.
Indledningsvis blev der ad tre omgange indsamlet prøver fra forsyningerne. De indgående biomasser blev analyseret for biometanpotentiale, og det udrådnede slam blev analyseret for restmetanpotentiale. Ligeledes blev der indsamlet SRO-data fra anlæggene for perioden.
Analyseresultaterne og de indsamlede data blev brugt til at opstille en matematisk model, som beregner den forventede metanproduktion i rådnetanken ud fra mængderne af de indgående biomasser og samtidig estimerer den forventede metanemission fra slamlagertanken.
Modellen forudsiger med rimelig præcision metanproduktionen i rådnetanken og emissionen fra slamlageret og giver dermed et beslutningsgrundlag for en eventuel investering i opsamling af restmetan med henblik på at øge energiproduktionen og mindske metanemissionen. Emissionen fra slamlageret på de forskellige anlæg er i projektet opgjort til mellem 2,5-3,3 %.
Modellen, som præsenteres i denne rapport, er baseret på et gennemsnit af tre punktmålinger, og der er ikke foretaget nogen iterationer. Den foreliggende model kan med fordel videreudvikles med henblik på at opnå større opløselighed og nøjagtighed. Det vurderes imidlertid, at modellen ikke bliver egnet til at indgå i et egenkontrolprogram.