PFAS prøvetagnings-procedurer og tests af feltudstyr

Miljøprojekt nr. 2257 – Teknologiprogram

 

I denne rapport vil der blive præsenteret fire procedurer med anbefalinger for prøveindsamling, hvor der skal analyseres for PFAS i jord, grundvand, overfladevand og luft. Til hver procedure er der også udviklet en checkliste, der kan medbringes i felten, som kan bidrage til at evaluere eventuelle risici for krydskontaminering.

Der er udført en litteraturgennemgang for at identificere hvilke anbefalinger, der findes for prøveindsamling af PFAS på nuværende tidspunkt. Der har været fokus på materialer og udstyr med et forventet indhold af PFAS-forbindelser, som potentielt kunne blive anvendt af danske rådgivere og entreprenører til prøveindsamling. Der er også foretaget en rundspørge blandt forhandlere om hvorvidt der anvendes PFAS ved produktion af udstyret. Herefter er der udført test af prøvetagningsudstyr, som der blev mistænkt for at indeholde PFAS, baseret på litteraturgennemgangen og rundspørgen, og som ofte anvendes og er i direkte kontakt med prøven. Desuden er der blevet indsamlet resultater af test af udstyr fra andre rådgivere. Ydermere er der lavet beregninger, der afspejler hypotetiske kontamineringsscenarier på hvor lidt eller meget krydskontaminering, der skal til for at opnå falsk positive prøver. 

Læs publikation