Miljøstyrelsen (MST) har bedt NIRAS om at udføre en boringsregistrering og synkronpejlerunde samt at udtage vandprøver fra udvalgte boringer i Støvring projektområde som en del af grundvandskortlægningen.
Formålet med nærværende undersøgelse er således at identificere, registrere og præcisionsindmåle beliggenheden af de opsøgte boringer, udføre pejlinger af grundvandsstanden hvor dette er muligt, samt udvælge boringer til vandprøvetagning. Boringsregistreringen bidrager til et bedre overblik over det eksisterende boringsgrundlag i modelområdet, og forbedrer grundlaget til den videre proces med opstilling af geologisk- og hydrologisk model samt grundvandskemisk kortlægning. I den hydrologiske modellering udføres beregninger af magasinspecifikke potentiale-kort og oplandsberegninger, da modellen opstilles på baggrund af bl.a. pejlinger er det væsentligt at have en god geografisk dækning indenfor modellen, samt nye præcise målinger.
I forlængelse af den gennemførte boringsregistrering og synkronpejle-runde er der udvalgt en pulje af boringer, der er fundet egnede til vand-prøvetagning i Støvring projektområde.
Læs publikationen Boringsregistrering, synkronpejlerunde og vandprøvetagning i Støvring området