Oprensning af PFAS-forurening i jord, slam og vand - Test af teknologier i praksis

Miljøprojekt nr. 2272, Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening, August 2024

Med fokus på at teste praktiske løsninger til fjernelse og nedbrydning af PFAS-stoffer fra jord, slam og vand, gennemgår denne rapport en række muligheder, hvor princippet går mod at simplificere opgaven med forurenet jord, ved at overføre PFAS til en væskefase – eller simpelthen ved direkte biologisk nedbrydning i jorden.

Procesvand samt vand og slam fra andre kilder testes desuden med hensyn til en endelig nedbrydning af PFAS, så det ikke længere findes i miljøet og ikke kan udgøre en risiko på hverken kort eller lang sigt.

I fire arbejdsprogrammer testes således hydrodynamisk- og biologisk rensning af jord og slam, samt metoder til separation og nedbrydning af PFAS fra væsker, herunder metoder til endelig nedbrydning af PFAS fra væsker.

Det findes i rapporten, at det er muligt at fjerne PFAS fra jord, vand og slam under gunstige forhold. Det vises desuden, at det er muligt helt at nedbryde PFAS biologisk og med Plasma-teknikker. Undervejs har vi erkendt, at der er behov for andre analysemetoder, hvis vi skal øge forståelsen for hvor effektive metoderne egentlig er, idet massebalancer mht. PFAS viser væsentlig større indhold end startanalyser angiver.

Med slutniveauer i jord på 1/5 af jordkvalitetskriteriet, konkluderes det, at metoderne har gode muligheder for at blive til robuste metodikker i praksis.

Læs publikationen her