Dette MUDP-projekt har ydet et bidrag til, at kommuner og forsyninger i hele Danmark sættes i stand til at gennemføre denne type analyser på et ensartet grundlag i form af landsdækkende risikokort. Disse risikokort er gjort tilgængelige via en ny webservice – CARMS – som er det væsentligste resultat af projektet.
CARMS er udviklet i samarbejde med kommuner, forsyninger og rådgivere, som har leveret forslag til indhold og udformning af de nye værktøjer på en række workshops afholdt som del af projektet.
CARMS bygger på åbne og veldokumenterede data og metoder. CARMS indeholder risikokort for tre typer af oversvømmelser: Fra nedbør (skybrud), fra vandløb og fra hav (stormflod) og dækkende tre klimascenarier: Nutid, 2070 og 2120.