Kemiske stoffer i en cirkulær økonomi - Et MUDP projekt

Projektet GEAR II tager afsæt i de resultater der blev genereret under MUDP-projektet ”Generering og anvendelse af sekundære kemiske ressourcer” - GEAR I.

Det centrale formål for projektet ”Kemiske stoffer i en cirkulær økonomi”, GEAR II, har været at finde frem til mere kvalificerede tekniske renseløsninger, for at kunne muliggøre en langt bedre udnyttelse af de brugte proceskemikalier end det hidtil har været tilfældet. Solventerne ethanol, acetone, IPA og methanol, der anvendes industrielt, blev udvalgt til renseforsøgene. Resultaterne af renseforsøgene viste, at der kunne opnås en renhedsgrad på op til 99.9 vægt %, hvilket betyder, at lægemiddelvirksomheder vil kunne anvende de oprensede solventer på ny som proceshjælpestoffer, da deres renhedskrav ligger på mellem 99.5-99.9 vægt%. Det foreligger dokumenteret, at der er store CO2 besparelser ved at oprense brugte solventer med henblik på fornyet brug i lægemiddelindustrien og andre vær-dikæder, lige som der er en stor ressourcebesparelse ved at reducere brugen af jomfruelige solventer. Lige så vigtigt har det kunne påvises, at de cirkulære solventer ikke indebærer nogen sundheds- eller miljømæssige risici.

Læs MUDP-rapporten her