CEPRO - Cirkulær model for forlænget produktliv af elektroniske produkter

MUDP-projekt

CEPRO-projektet, et samarbejde mellem IT-virksomheden Refurb, videncenteret Life Cycle Engineering fra Syddansk Universitet (SDU), støttet af konsulentfirmaet PlanMiljø ApS, undersøger muligheder for at indsamle, behandle og genbruge brugte elektroniske produkter (e-produkter) fra private.

Den cirkulær økonomiske virksomhed Refurb har allerede et velfungerende loop, hvor brugte e-produkter fra større virksomheder og organisationer i Danmark bliver til genbrugte e-produkter for både private forbrugere og virksomheder. I loopet udgør private forbrugeres brugte e-produkter endnu ikke et element i værdikæden. Med Refurb som omdrejningspunkt har CEPRO-projektet undersøgt muligheder for at etablere et cirkulært loop, der får brugte og udtjente elektroniske produkter fra danske hjem og genbrugspladser frem til refurbishment hos Refurb – på en måde som er økonomisk og miljømæssigt attraktiv.

Projektets tests og analyser giver et billede af, at ca. 60% af den elektronik, som befinder sig i de danske hjem, men ikke længere anvendes, rent faktisk fungerer. Til gengæld kun en mindre andel, der var i en sådan stand og alder, at det ville være forretningsmæssigt anvendeligt i et cirkulært loop. Projektet viste desuden, at langt flere brugbare e-produkter kunne indsamles ved at give et økonomisk incitament til brugerne. Variationen i produkternes type og kvalitet er dog så stor, at der skabes logistiske udfordringer og behov for volumen for at skabe rentabilitet. I lyset af disse undersøgelser har projektet ført til udvikling af en software, som kan produktanalysere enheder hos kunden. Softwaren scanner og analyserer hardwaren og udarbejder en komplet specifikation på de enkelte enheder.

Læs Slutrapporten for CEPRO.