RAS 2020, effektiv og innovativ fiskeproduktion via Best Available Technology

Målet var at teknologiudvikle og salgsmodne et industrielt modulært koncept for opdræt af saltvands fisk på land. Dette lykkedes, både Krüger A/S og Gråkjær A/S, som byggede RAS2020, har nu færdigudviklet konceptet, som nu kan sælges globalt. Videreudviklingen på anlægget er foretaget af Nordic Aquafarms Technology ApS.

Målet var at vise, at RAS2020 med efterfølgende renseanlæg, har bedre renseeffektivitet end Best Available Technology (BAT) i branchen, med en rensegrad på 78% N, 85% P og 98% BI5.

I starten lykkedes det kun at vise en begrænset rensning af spildevandet i forhold til det forventede, hvilket formentlig skyldes uforudsigelige driftsforhold.

I 2022 blev der bygget et nyt rensningsanlæg for at overholde miljøtilladelsen. De første målinger herfra viser en overholdelse af udledningskravet af kvælstof, og en mindre overskridelse af udledningskravet af fosfor. Anlægget er stadig under indkøring og det forventes at alle udledningskrav kan overholdes når indkøringen er færdig i 2023.

Projektet havde også til formål at demonstrere en mere optimal byggeproces via moduler. Det lykkedes at bygge dette anlæg på blot 15 måneder og i fremtiden vil et RAS2020 anlæg kunne bygges på under et år.

Slutteligt havde projektet til formål at demonstrere en positiv driftsøkonomi, som er akilleshælen for landbaseret fiskeopdræt. Sashimi Royal har endnu ikke driftsoverskud, men med gode salgspriser, udvidelser af produktionen og god vækst, er vi på rette vej. Det forventes, at anlægget har en positiv bundlinje i 2023.

Det konkluderes, at det er lykkedes at bygge et modulbaseret anlæg med god performance, der kan eksporteres globalt.

Læs MUDP-rapporten her.