Formålet med projektet var på baggrund af en erfaringsopsamling fra undersøgelser af pesticidpunktkilder at forbedre vores forståelse af vertikal spredning af pesticider under kildeområder.
I projektet er der defineret tre overordnede typologier for pesticidpunktkilder og udpeget 9 fokusstoffer (Chloridazon, DPC og MDPC, MCPP, Dichlorprop 4-CPP, Clopyralid, Bentazon og DMS). Projektet har gennemgået 19 konkrete cases samt resultater fra alle regionernes punktkildeundersøgelser frem til 2021.
Der er udarbejdet en katalog af forskellige modelscenarier for de tre typologier, som med fordel kan bruges til at understøtte den konceptuelle forståelse for en given lokalitet samt vurderingen af fremtidig udvaskning til underliggende magasiner. Projektet indeholder en række konkrete anbefalinger til fremtidige pesticidundersøgelser.