Vejledning - 25 meter beskyttelseszone

Denne vejledning vedrører 25 meter beskyttelseszonen og henvender sig til alle, der konkret berøres af en 25 meter beskyttelseszone, der med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 21 b er udlagt omkring en almen vandforsyningsboring der indvinder vand til drikkevand.

I forbindelse med vejledningen om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) fra juni 2020, blev det relevant at opdatere vejledningen om 25 meter beskyttelseszonen.

Den opdaterede vejledning er gennemskrevet med fokus på sproglig opdatering, overensstemmelse med BNBO-vejledningen samt med særlig fokus på, hvad der forstås ved ”dyrkning”. Vejledningen er fortsat opdelt efter tre overordnede emner: Beskrivelse af 25 meter beskyttelseszonen, forhold der begrænser 25 meter beskyttelseszonen og godtgørelse som følge af 25 meter beskyttelseszonen.