Feltundersøgelserne viste tydeligt, at byområder er en betydelig kilde til grundvandsforurening med DMS. Koncentrationen i grundvandet lå typisk omkring 0,2 μg/L under blandet bebyggelse og 2-4 gange højere under et kolonihaveområde. I begge områder er den eneste større sandsynlige DMS-kilde anvendelse af tolylfluanid og dichlofluanid i maling/træbeskyttelse til udendørs træværk. Forskellen i koncentration mellem områderne stemte overens med opmålinger af træareal i områder domineret af hhv. parcelhuse og af kolonihavehuse. Der må altså forventes lignende DMS-koncentrationer under danske byområder generelt. Grundvandskoncentrationer på over 1 μg/L DMS skyldes næppe biocidpåvirkning fra huse, men indikerer en pesticidkilde, enten i form af regelret anvendelse i frugt/bær eller i form af punktkilder. Modellering af DMS-forekomst i grundvandet under et byområde viste god overensstemmelse med observerede koncentrationer, og en forventet varighed af DMS over den nuværende kravværdi på den pågældende kildeplads i 25-50 år frem, afhængigt af model-scenarie. I modelleringen antoges, at DMS ikke nedbrydes eller tilbageholdes i grundvandet, hvilket understøttedes af laboratorieforsøgene.
Der nedsiver lidt 1,2,4-triazol til det øverste grundvand. Stoffet udgør dog næppe en trussel for vandindvinding fra grundvand under bebyggede områder, da koncentrationen falder med dybden, hvilket ifølge laboratorieforsøgene kan forklares med nedbrydning, også under iltfrie forhold.