Projektet belyser, hvilken betydning dyrkningssystemet for resistensudvikling over for de to vigtigste herbicidgrupper som anvendes til bekæmpelse af rajgræs – ALS- og ACCase- hæmmere. Resistensudviklingen i 28 populationer af italiensk rajgræs (13 følsomme og 15 resistente) blev fulgt fra 2017 til 2020. Der blev fundet en hyppigere forekomst af resistens over for ALS-hæmmere (Atlantis OD) end over for ACCase-hæmmere (Topik). Resistensniveauet var generelt højere i 2020 end i 2017. Ved molekylær analyse af udvalgte populationer blev der fundet to kendte mutationer i ALS-genet og 3 kendte mutationer i ACCase-genet. En stor del af de resistente populationer havde dog ingen eller lav frekvens af mutationer, hvilket indikerer, at metabolisk resistens var årsag til nedsat herbicideffekt i mange populationer. Interviews vedrørende dyrkningssystem med de involverede landmænd viste, at resistens var hyppigere forekommende på arealer med pløjefri dyrkning end på pløjede arealer, samt at der var en større andel vårsæd og vekselafgrøder på bedrifter med resistent rajgræs. Sidstnævnte skyldtes, at landmændene med resistent rajgræs havde ændret sædskifte for at håndtere resistensproblemet. Kemisk bekæmpelse var den primære direkte bekæmpelsesmetode på alle bedrifter, og oplysninger om herbicidanvendelse i de seneste 7 år viste en hyppigere anvendelse af ALS-hæmmere end af ACCase-hæmmere til bekæmpelse af græsukrudt og en tendens til en større intensitet af behandlinger på bedrifter med resistent rajgræs. På baggrund af resultaterne blev den eksisterende DK-RIM model udbygget med udvikling af target-site resistens (DK-RIM-res) over den 10-årige periode som systemet dækker.