Oparbejdningslinjen er udviklet til primært at oparbejde HDPE og PP, som i Danmark udgør ca. halvdelen af den hårde plast i husstandsindsamlet plast, men herudover er der arbejdet med oparbejdning af PET og sort plast, hvilket i alt svarer til ca. 95 % af den hårde plast.
For at teste robustheden af oparbejdningsteknologien er der udsorteret polymerer fra et bredt spekter af indsamlings-systemer med forskellige sorteringskriterier. Herudover er det undersøgt, hvad polymerrenheden betyder for oparbejdningen.