Forbruget af pesticider på offentlige arealer i 2020

Miljøstyrelsen opgør pesticidforbruget på offentlige arealer ca. hvert tredje år. Rapporten omhandler pesticidforbruget på offentlige arealer i 2020.

Forbruget er opgjort som mængden af pesticidaktivstoffer. Det fremgår bl.a., at færre kommuner og regioner anvender pesticider i forhold til den seneste undersøgelse for 2016. Desuden ses, at det samlede pesticidforbrug på offentlige arealer er steget siden 2016. Det er første gang siden 1995, at forbruget er steget. Indtil 2016 faldt forbruget kontinuerligt. Niveauet i 2020 er dog stadig meget lavere end i 1995. Stigningen skyldes primært nogle få kommuners højere forbrug af de let-nedbrydelige aktivstoffer, pelargonsyre og eddikesyre. Regioners samlede forbrug af aktivstoffer er faldet og statens forbrug stort set uændret ift. 2016. Der anvendes næsten udelukkende ukrudtsmidler og den største del af forbruget anvendes til ukrudtsbekæmpelse på fortove og andre belægninger.

Læs publikation