Genvinding og genanvendelse af hjælpestofferne: synteseolie, vand, ethanol og fosfatbuffere har vist sig at være muligt med relativt simple processer - hovedsageligt baseret på modstrømsprincippet samt forward osmose, centrifugeseparation og decentral diabetisk destillationsteknologi. I de fleste processer kan forbruget reduceres med 50-75% i forhold til baseline-scenariet.
Nyttiggørelse af restprodukt af polymerpartikler har vist et potentiale ved at oprense og udnytte andre selektive MIP som højværdi-lægemidler eller mindre specifikke MIP som sorptionsmedie til miljøteknologiske anvendelser.
Genvinding og udnyttelse af varmeenergi og besparelser i elektrisk energi har et stort potentiale og indgår hovedsageligt gennem valg af eksisterende nye, energieffektive teknologier. Fokus har her været på energieffektiv membranfiltrering.
Miljøforbedring er generelt fokuseret på impact og specifikt på reduktionen i udledningen af miljøfremmede stoffer fra produktionen. Teknologien er baseret på partikulering af ikke-forbrugte monomerer gennem behandling med UV teknologi. Ved partikuleringen reduceres indholdet af de miljøfremmede monomerer, og de dannede partikler kan fjernes fra spildevandet gennem energieffektiv filtrering.
Farmaceutiske virksomheder er underlagt en omfattende regulering, hvilket kræver et omfattende kvalitetsstyrings-program. Dette udgør en betydelig udfordring og potentiel barriere i forhold til implementering af cirkulære elementer i farmaceutisk produktion, og dokumentation og sikring af kvaliteten af genbrugte råvarer er ofte kompliceret. De cirkulære tiltag inden for farmaceutisk produktion bør implementeres allerede i designfasen af produktionsprocessen.