PESTGOLF

Formålet var at estimere skæbne og transport til en meters dybde af et fungicid (Tebuconazol, TBZ) i morænelersområder udbragt på to forskellige typer kunstigt anlagte golfgreens (USGA og Push-up) og et herbicid (MCPA) udbragt på mere naturlige jordprofiler, golffairways. TBZ og MCPA blev anvendt som rent aktivstof, i produkt og for TBZ også i produkt med afspændingsmiddel. Resultaterne viste, at golffairways kunne sidestilles med landbrugsjord i forhold til jordkarakteristika (ormeaktivitet) og evne til at nedbryde MCPA. Dette var ikke tilfældet for golfgreens, der adskilte sig ved manglende evne til at sorbere og nedbryde TBZ. Modelestimeret TBZ-udvaskning blev sammenholdt for modelopsætninger baseret på realistiske moniterede data for klima, skæbneegenskaber samt grundvandsdynamik og en opsætning baseret på landbrugsjord med generisk data for klima, skæbneegenskaber og fastholdt grundvandsspejl. Sidstnævnte opsætning svarer til reguleringsscenariet for landbrugsjorde og adskiller sig ved især at have højere nedbrydning. Dette resulterer i simuleringer uden udvaskning. I de mere realistiske modelopsætninger med maksimalt tilladt dosis simuleres højere udvaskning, om end under grænseværdien på 0,1 µg L-1. Denne kontrast viser nødvendigheden i at have realistiske skæbne estimater (sorption og nedbrydning) samt randbetingelser ved forudsigelse af udvaskningsrisikoen for pesticider igennem golfgreens. Dette adresseres ikke i nuværende regulative ramme. Rammen bør også ved estimeringen af udvaskningsrisikoen tage højde for intensiteten af ormehuller i golffairways, hvorimod om skæbneparametrene for TBZ og MCPA er estimeret med rent aktivstof, i produkt og for TBZ vedkomne også i produkt med afspændingsmidlet, ikke er afgørende.

Læs publikation