Denne rapport evaluerer pesticidafgiften, der i 2013 blev omlagt fra en værdiafgift, til en afgift differentieret efter pesticidernes miljø- og sundhedsbelastning.
Projektets ene overordnede formål har været at evaluere, hvordan den omlagte afgift har påvirket landmændenes pesticidforbrug, og i hvilken grad landmændenes respons på afgiften afhænger af bedriftskarakteristika, men også af landmandskarakteristika som beslutningsstil, risikoopfattelse og motivation.
Analyserne af pesticidforbruget viser, at der er sket en substitution over mod mindre belastende bekæmpelsesmidler, således at bedrifternes gennemsnitlige belastning (B per ha) er reduceret med 16 pct. efter afgiftens indførelse (mellem årene 2012 og 2017). Men der er forskelle mellem bedrifternes ændringer i pesticidforbruget. Plante- og svinebedrifter har reduceret deres belastning mere end kvægbedrifter. Én grund er, at disse bedriftstyper ofte dyrker afgrøder, der typisk blev behandlet med de midler, der har fået de højeste afgiftsstigninger. Landmandskarakteristika, såsom brug af information, forskelle i motivation og risikoopfattelse påvirker pesticidforbruget, men de forklarer ikke meget af ændringerne i pesticidbelastningen efter afgiften.
Projektets andet overordnede formål har været at undersøge analysere samspillet mellem pesticidafgiften og kvælstofvirkemidler, hvor arealer tages ud af drift, fx minivådområder. Udtag af areal reducerer både kvælstofudledning og pesticidbelastningen, men spørgsmålet har været, om der er positive sideeffekter på pesticidbelastningen, når virkemidlerne implementeres målrettet, dvs. med udtag af det mindst mulige landbrugsareal i forhold til kvælstofudvaskning – eller omvendt. Et enstrenget fokus på reduktion af enten kvælstof eller pesticider medfører således ikke nødvendigvis en signifikant sidegevinst, hvis fokus ikke udvides til at omfatte begge miljømål.