Kompakt mixer med lav termisk masse

Projektets formål har været at lave en kompakt mixer med lav termisk masse til tunge køretøjer. Den tekniske løsning har i projektet to sider. Den ene side handler om produktets emissionsperformance, mens den anden side handler om produktets strukturelle integritet. MUDP rapport.

Produktets design har i første omgang været drevet af emissionsperformance, det direkte input er kommet fra Computational Fluid Dynamics (CFD) simulering. For at validere resultaterne er der dels foretaget test i vindtunnel og dels på motorprøvestand.

Der er vist en god overensstemmelse mellem simulering og test på motorprøvestand, på tværs af de forskellige variationer. Korrelationen mellem simulering og test i vindtunnel, var i overordnede træk gode, mens der var en nogle uoverensstemmelser i detaljen (specifikke dråbestørrelser/-hastigheder).

For at sikre at produktet kan overholde kravene til holdbarhed og styrke er der lavet Finite Element Analysis (FEA) og Experimental Modal Analysis (EMA). Resultaterne viste at den kompakte mixers strukturelle integritet vil leve op hvad der forventes. Afslutningsvis blev der lavet en shakertest på et komplet system, hvor det dokumenteres at mixeren kan holde i den forventede levetid.

Det viste sig vanskeligt at fremstille prototyper i de meget tynde stålplader, så selvom de struktu-relle undersøgelser (FEA og EMA) indikerer at produktet er holdbart og CFD-simuleringer viser 37,5 % hurtigere opvarmningstid end referencesystemet, har det ikke været muligt at dokumen-tere i fuld skala.

For at bringe projektet videre ses der på alternative sammenføjningsmetoder til at samle mixeren.

Læs publikation