Forekomst af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i koncentrationer, som overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er årsag til, at flere vandområder ikke opfylder de fastsatte miljømål. På denne baggrund er der behov for en vurdering af, om tilførslen af de pågældende stoffer til de berørte vandområder kan reduceres. Til brug for denne vurdering skal der blandt andet foretages en opsporing af punktkilder til MFS, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål.
Til brug for kommunernes opsporing af punktkilder i oplande til vandområder, hvor miljømålet for miljøfarlige forurenende stoffer ikke er opfyldt, har Miljøstyrelsen udarbejdet nærværende vejledning. Vejledningen supplerer ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”.
Vejledning for kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for kommunernes opsporing af punktkilder i oplande til vandområder, hvor miljømålet for miljøfarlige forurenende stoffer ikke er opfyldt.