Følgeprojekt om kortlægning og risikovurdering af kemiske produkter anvendt under ”gør-det-selv projekter” i hjemmet

Miljøstyrelsen har som opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2018 undersøgt afgasning af kemiske stoffer fra overflader, som er behandlet med gør-det selv produkter. Formålet har været at indsamle yderligere viden om endnu flere produkter.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 180, 2020

Projektet består af tre dele: 1) Kortlægning af produkter og opstilling af eksponeringsscenarier 2) Analyse af flygtige kemiske stoffer 3) Risikovurdering.

Der er udvalgt 20 produkter på baggrund af kortlægningen. Analyse af flygtige kemiske stoffer er foretaget for disse produkter ved afgasningsforsøg i klimakammer efter hhv. 5 timer, 3 dage og 28 dage efter påføring. De analyserede produkter er udvalgt på baggrund af deres indholdsstoffer og fareklassificering samt med det sigte, at de ovenfor definerede produktkategorier alle er repræsenterede.

Efter 28 dage er den samlede afgasning generelt faldet til meget lave niveauer for alle produkter, men for visse stoffer kan der dog stadig ses en overskridelse af de tolerable eksponeringsniveauer. Dette gælder fx for stoffet 2-ethylhenxansyre fra 1-komponent malinger og lakker, hvilket anses som kritisk, da stoffet som nævnt anses for potentielt at være fosterbeskadigende. Endvidere blev der fra en 2-komponent maling/lak efter 28 dage fundet en uacceptabel høj afgasning af det stærkt slimhindeirriterende konserveringsstof CMIT, der ikke blev målt efter hverken 5 timer eller 3 dage.

Læs publikation