Projektet har gennemført en omfattende karakterisering af indsamlede materialer fra Mariagerfjord, Aalborg og Jammerbugt kommune. Endvidere er der udviklet teknologi og sorteringsmetoder med henblik på at opnå en højere udnyttelsesgrad af materialerne. Som et led i udviklingen af sorteringsmetoder er der foretaget simuleringer af opkoblinger af NIR-sorterere, samt effekten af brug af yderligere to NIR-sorterere. Simuleringerne viser, at det bør være muligt at øge udbytte og renhed ved brug af ekstra NIR-sorterere og recirkulering af reststrømme fra NIR-sortererne efter udsortering af de ønskede polymerer (PE, PP og PET).
Flexisort
Dette projekt havde til formål at udvikle teknologi og sorteringsmetoder i forbindelse med etablering og tilpasning af et regionalt sorteringsanlæg til kildeopdelt, husstandsindsamlet hård plast, plastfolie og metaller samt plast indsamlet fra genbrugspladser.