Genanvendeligt træaffald repræsenterer den del af træaffaldet, som genereres i Danmark, og som er egnet til genanvendelse eller forbrænding på almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Dette udelader træaffald behandlet med imprægnerings¬midler såsom kreosot, krom, kobber og arsen.
De potentielle miljøpåvirkninger fra fire forskellige scenarier (0-3) for behandling af træaffald er undersøgt: 0) Nuværende situation for behandling af træaffald, 1) Energiudnyttelse på affaldsforbrændingsanlæg, 2) Genanvendelse i dansk spånpladeproduktion og 3) Genanvendelse i tysk spånpladeproduktion.
Overordnet kan det konkluderes, at forskellen imellem miljøpåvirkningerne fra genanvendelse versus forbrænding af træaffald er begrænset. Dog medfører genanvendelse større miljøbesparelser end forbrænding af træaffald i flere miljøpåvirkningskategorier, mest tydeligt drivhuseffekt og forbrug af fossile ressourcer.
I perioden 2014-2016 udførte Deloitte Consulting for Miljøstyrelsen en samfundsøkonomisk vurdering af behandling af genanvendeligt træaffald.