Nabotjek af reglerne om spildevandsslam Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England

Formålet med projektet har været at foretage en sammenligning af de regler og krav, som stilles til anvendelsen og kvaliteten af spildevandsslam til jordbrugsformål i vores nabolande (Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England) i forhold til de danske regler og krav.

Herudover vurderes det, om der er behov for ændringer i den danske lovgivning som f. eks. analysekrav til nye parametre.

Endvidere skal det vurderes, om spildevandsslam håndteres, herunder behandles, på en anden måde i vores nabolande f.eks. om der er andre restriktioner på anvendelsen af spildevandsslam eller om det ikke er tilladt at anvende slam til jordbrugsformål.

Gennemgangen viser, at alle lande stiller krav om, at spildevandslammet skal være prøvetaget, inden det leveres fra  renseanlægget til brugeren. Spildevandsslammet skal generelt være behandlet f.eks. ved anaerob udrådning, kalkstabili-sering, lagring eller tilsvarende, før det må anvendes til jordbrugsformål.

Overordnet set vurderes det, at de nuværende danske krav stadig er tilstrækkelige, for så vidt angår krav til kvalitet, behandling og anvendelse.

Læs publikation