a. h. nichro Haardchrom A/S har udviklet en ny miljøvenlig proces til plettering af jern – eller rettere til plettering af stål. Indledende test har vist at den udfældede stålbelægning har en hårdhed i området 700 – 800 HV, men med slidegenskaber, der er bedre end hårdkroms. Det skyldes, at belægningen indeholder amorft kulstof, der fordeler sig homogent i den nano-krystallinske ferritiske stålbelægning. Belægningen har øjensynlig selvsmørende egenskaber; et fænomen, der ikke tidligere er beskrevet i litteraturen. Belægningens hårdhed vil være uændret under drift i op til 210 °C. Der sker nogle overraskende fasetransformationer ved anløbning, som dannelse af cohenit ved 315 °C, og grafit ved 630 °C. Der er fremvist materiale omkring coating på komplekse geometrier, hvor anode/katode forholdet har vist sig utroligt vigtigt. At coate på hærdet overflader har vist at være en udfordring der kræver mere tid at løse.
Udvikling af hårdkrom erstatning
Formålet med projektet var at udvikle miljøvenlige processer til plettering af stål med en overfladebelægning, der er bedre end hårdkroms.