COWI A/S har for Miljøstyrelsen udarbejdet et eksempelprojekt, hvor det belyses hvilke muligheder, der vil være for at anvende yderligere spildevandsvirkemidler til at nå dele af den udskudte kvælstofindsats i vandområdeplanernes kystvande samt omkostningerne forbundet hermed.
Projektet omfatter de fire kystvandoplande, hvor spildevandsrelateret kvælstof bidrager mest til kvælstofbelastningen i de tilhørende kystvande. De fire kystvande er Øresund, Åbne del af Smålandsfarvandet, Jylland til det åbne vandområde i Lillebælt og Åbenrå Fjord.