Lugt fra el-sparepærer

Kortlægning af kemiske stoffer I forbrugerprodukter nr. 140, 2015

På basis af henvendelser og diskussion om lugt fra el-sparepærer, blev der igangsat en undersøgelse af lugt fra sparepærer

Gennem annoncering på hjemmesider og i pressen blev forbrugere inviteret til at indsende deres lugtende sparepærer. I alt modtog Miljøstyrelsen 47 svar og 25 pærer blev analyseret for afgasning af kemiske stoffer.

Undersøgelsen bekræfter, at de pærer, der lugter, også frigiver stoffer i koncentrationer over deres lugtgrænse.

Fem af stofferne blev udvalgt til sundheds- og risikovurdering: benzen, N,N-dimethylformamid, octamethylcyclotetrasiloxan (D4), tetrahydrofuran og fenol. Stofferne blev valgt pga. deres harmoniserede klassificering som kræftfremkaldende, mutagene og skadelige for forplantningsevnen.

Risikovurdering blev udført på basis af et “worst case” eksponeringsscenarie. Under disse betingelser var der ingen af de fem stoffer, der udgjorde en risiko – heller ikke når man tog i betragtning, at pærerne afgassede mange forskellige stoffer.

Læs publikation