Russervinduer

DELTA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger for Miljøstyrelsen med henblik på at afdække funktion og virkning af de støjreducerende vinduer (Russervinduer), der er monteret i 14 lejligheder i Kollektivhuset ved Hans Knudsens Plads, København.

Der er monteret to Russervinduer i hver lejlighed. Begge vinduer vender ud mod Lyngbyvej, som er en stærkt befærdet indfaldsvej til København.

Hovedparten af respondenterne svarede, at Russervinduerne giver dem mulighed for at have åbne vinduer, uden at støjen fra Lyngbyvej generer væsentligt. Men med hensyn til ventilationseffekten tilkendegives, at vinduerne ikke giver tilstrækkelig frisk luft. Derfor åbnes også ofte de store glasfelter (service-opluk og redningsåbning), selv om disse ikke er tænkt at skulle anvendes i forbindelse med udluftning.

Resultatet af lydmålingerne viser, at Russervinduerne åbnet som tiltænkt giver et lavere støjniveau inde i lejlighederne end kravet på 46 dB L den . Dog er åbningsarealet mindre end de krævede 0,35 m 2


Rapporten er en delrapport til miljøprojektet "Lydmæssig optimering af russervinduer". Projektet består af en hovedrapport, en designguide samt en spørgeskemaundersøgelse.

Download hovedrapport

Download designguide

Download spørgeskemaundersøgelse