Elleve kommuner deler deres erfaringer med hvordan indsamling af brugte bærbare batterier fra husholdningerne kan ske på omkostningseffektiv måde og hvilke indsamlingsmetoder der giver de bedste indsamlingsprocenter. Undersøgelsen er baseret på interviews med kommuner, kommunale forsyninger og fælleskommunale interessentselskaber. Rapporten giver viden om ’best practice’ og giver anbefalinger til kommunerne med henblik på at samle batterier ind.
Best practice for indsamling af batterier i kommunerne
Kommunerne har siden 2009 haft pligt til at indsamle små batterier særskilt. Indsamlingsmetoden har været valgfri, hvilket har givet en variation i indsamlingsprocenter og indsamlingsomkostninger. 11 kommuner er blevet interviewet om best practice.