Miljøstyrelsen har iværksat et projekt, hvis overordnede formål er at beskrive anvendelsen og reguleringen af bentazon og indsamle information om fund af bentazon. Resultater fra tests af bentazon i Varslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP) og udviklingen i fund af bentazon i GRUndvandsMOniteringen (GRUMO), BoringsKontrollen (BK) og LandOvervågningsOPlande (LOOP) behandles. Derudover gennemgås vandværksboringer (drikkevand), hvor der er konstateret fund af bentazon over grænseværdien på > 0,1 µg/L samt udvalgte BoringsKontrol-boringer (BK-boringer) (råvand) og GRUndvandsMOniterings-boringer (GRUMO-boringer), hvor der er konstateret fund af bentazon ≥ 0,1 µg/L.