Et komplet partikelfilter blev udviklet og monteret på en af hovedmotorerne på færgen M/F Ærøskøbing for at undersøge reduktionsmulighederne for udledningerne af partikler fra marinemotorer, der kører på svovlholdig marine diesel olie (max. 0,1 % svovl).
Projektet blev gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen under handlingsplanen ”Miljøeffektiv teknologi”. Forsøget viste, at det er teknisk muligt at rense røggassen ved sejllads på marine diesel olie for sundhedsskadelige dieselpartikler.