Der findes ingen entydige svar på, om grønne produkter er bedre for samfunds- eller privatøkonomien end andre produkter. Koblingen mellem miljørigtige produkter og deres økonomiske fordele eller ulemper er derfor i fokus i en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Til dette formål er der udviklet en metode, som kan anvendes hvis man vil opgøre fordele og ulemper ved at købe den miljørigtige variant af et konkret produkt. Rapporten viser dog også, at der generelt mangler viden om sammenhængen mellem økonomi og grønne produkter, især ved beregning af fordele ved at begrænse forbruget af kemikalier.
Læs hele publikationen som PDF
Nedenfor findes en regnearksbaseret model, som kan anvendes til at vurdere, hvilke konsekvenser det har at vælge den miljørigtige variant af et konkret produkt. Desuden findes en manual der beskriver, hvordan modellen bør anvendes.