I og ved Ringkøbing Fjord ligger en række værdifulde og typiske vestjyske naturområder. Fjorden har gennem århundreder udvirket livsgrundlaget for fugle, fisk og mennesker. Den stigende menneskelige udnyttelse er imidlertid ikke gået sporløst hen over fjordens naturværdier. Fjorden rummer dog stadig nogle af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter, hvilket forpligter os til at yde fjorden og dens dyre- og planteliv en særlig beskyttelse. Ringkøbing Fjord er omfattet af en naturfredning som en del af denne beskyttelse.
Fjorden
Ringkøbing Fjord er med et areal på næsten 300 km² den største af de vestjyske fjorde. Fjorden er en lavvandet brakvandsfjord, som er omgivet af store strandenge, især ved Tipperne og Værnengene.
Slusen i Hvide Sande
Fjorden har i mange år været forurenet af næringsstoffer. Vandet i fjorden har derfor været uigennemsigtigt, antallet af forskellige dyrearter i fjorden begrænset, og flere tilfælde af fiskedød er opstået.
Fjordens miljøtilstand har betydet, at antallet af rastende og ynglende vandfugle er faldet siden 70'erne. Naturstyrelsen iværksatte derfor i 1993 en række omfattende undersøgelser, og i 1995 blev der indført en ny praksis for brugen af slusen i Hvide Sande. Mere saltholdigt vand fra Vesterhavet lukkes nu ind i fjorden for at genskabe et mere robust økosystem.
Det har allerede skabt synlige resultater. Et eksempel er, at mængden af blågrønalger er aftaget, og at sandmuslingen har etableret sig i stort omfang. Sandmuslingen er en vigtig fødekilde for en række fiskearter, f. eks. skrubbe.
Skjern Å Naturprojektet
Selvom fjorden er inde i en god udvikling, er det nødvendigt, at tilledningen af næringsstoffer bliver reduceret.
Initiativet til at lægge Skjern Å tilbage i slyngninger er blandt andet begrundet i et ønske om at forbedre miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord.
Genopretning af Skjern Å's selvrensende evne ventes at bidrage væsentligt til en reduktion af udledningen af næringsstoffer og særlig kvælstof.
En forudsætning herfor er, at åen lægges tilbage i et naturligt å-forløb og lejlighedsvis oversvømmer de omkringliggende engarealer.
Fuglebeskyttelse
Ringkøbing Fjord er et værdifuldt naturområde og et vigtigt levested for mange arter af vandfugle. To tredjedele af fjorden er udpeget som RAMSAR- og EF-fuglebeskyttelsesområde. Dette forpligter os til at passe særlig godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.
Tipperne og Klægbanken blev reservater allerede i 1928. På Tipperne foretages videnskabelige undersøgelser af planter og dyr, blandt andet følges fuglelivet året igennem. Området kan kun besøges på bestemte tidspunkter og dage.
For at sikre fjordens samlede naturværdier blev hele Ringkøbing Fjord fredet i 1985. Denne fredning er senere revideret i 1996. Fredningen omfatter 29.100 ha, hvoraf 827 ha er landarealer.
Fredningen begrænser jagt og færdsel, herunder sejlads, for at give fuglene fred, men størstedelen af fjorden kan stadig bruges til friluftsliv.
Rastende vandfugle
Sin største betydning har Ringkøbing Fjord som raste- og fødesøgningsområde for et stort antal vandfugle. Om efteråret er især Tipperne et vigtigt fristed, hvor fuglene kan raste og søge føde, inden de fortsætter deres rejse mod vinterkvartererne i Vadehavet eller længere sydpå langs Vesteuropas kyster. I størst tal ses svømmeænder. Man lægger især mærke til de store flokke af krikand, pibeand, gråand og hvinand. Blandt gæssene dominerer den kortnæbbede gås. På Tipperne optræder grågås hyppigt, og knortegås og bramgås ses regelmæssigt. Forår og efterår søger store flokke af gæs føde på visse typer af landbrugsafgrøder i nærheden af fjorden. Især om foråret kan gæs forårsage skader på afgrøderne. Naturstyrelsen, Oxbøl Statsskovdistrikt udlægger foder til gæssene på udvalgte lokaliteter med det formål at minimere skaderne. På de lavvandede vader søger forskellige vadefugle føde. Talrigst er almindelig ryle, stor og lille kobbersneppe, vibe og hjejle. Flere arter af rovfugle er også regelmæssige trækgæster. Det gælder rørhøg, musvåge, blå kærhøg, tårnfalk og mosehornugle.
Ynglende vandfugle
Ringkøbing Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. På Tipperne alene yngler mere end tusinde par. De mest almindelige arter er rødben, klyde, vibe og stor kobbersneppe. På Klægbanken yngler mange tusinde hættemåger og mere end tusinde splitterner. På Olsens Pold ved Holmsland findes en skarvkoloni på omtrent tusind reder.