Det er projektets formål at undersøge hvorvidt bakterien Bacillus thuringiensis , som anvendes som mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel, forekommer i fæces fra raske og syge danskere. Resultaterne viser, at B. thuringiensis kan findes i lave koncentrationer i fæces hos nogle få procent af såvel de raske som de syge personer. Det sandsynliggøres, at nogle af B. thuringiensis isolaterne fra fæces stammer fra et mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel. Der er med udgangspunkt i resultaterne ingen grund til at antage, at B. thuringiensis har været årsag til sygdom.