Formålet med nøgletalskataloget er at sammenstille og give overblik over tal og beregninger, der kan anvendes ved samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet i Danmark. Nøgletalskataloget skal sikre et fælles og ensartet grundlag for samfundsøkonomiske vurderinger og gøre det nemmere at udarbejde analyser fremover. Nøgletallene i kataloget er medtaget, fordi de vurderes at have en tilstrækkelig generel karakter til at blive anvendt i en række analyser. Omvendt er mere specifikke nøgletal, som vurderes ikke at blive anvendt i andet end mere snævre analyser, udeladt. Endelig skal det pointeres, at værdierne i nøgletalskataloget skal opfattes som anbefalinger til hvilke tal, der kan benyttes, hvis der ikke eksisterer eller kan indhentes mere detaljerede data.
På luftområdet anbefales det at anvende de seneste beregningspriser fra DMU af maj 2010 (se http://www2.dmu.dk/Pub/FR783.pdf )