Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af udvalgte luftvejssensibiliserende stoffer i forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen udsendte i 2004 en revideret liste over uønskede stoffer (Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 8, 2004). Kriterierne for optagelse på listen var bl.a. stoffernes klassificering. Et af kriterierne var klassifikationen R42: “Kan give overfølsomhed ved indånding”. Følgende fem stoffer er på listen udelukkende pga. denne klassificering:

  • Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyre anhydrid (uspec.), CAS 85-42-7
  • Hexahydro-4-methylphthalsyre anhydrid, CAS 19438-60-9
  • Phthalsyreanhydrid, Methyltetrahydro- (uspec.), CAS 11070-44-3
  • Methylendiphenyldiisocyanat (MDI), CAS 26447-40-5, 5873-54-1 og 101-68-8
  • Glutaraldehyd, CAS 111-30-8

Formålet med projektet var at identificere forbrugerprodukter, der kan indeholde et af de fem R42-stoffer samt vurdere om forbrugerne udsættes for sundhedsfarlig eksponering af de fem stoffer, når de anvender produkterne

19 produkter blev udtaget til analyse for evt. afgivelse de fem stoffer. Afgivelsen blev analyseret under realistiske og i nogle tilfælde også ekstreme brugsforhold. Afgivelse af de 5 luftvejssensibiliserende stoffer fra de 19 produkter kunne ikke påvises ved kemisk analyse. Der er således ikke risiko for sensibilisering over for phthalsyreanhydrider, MDI eller glutaraldehyd fra nogen af de analyserede produkter.

Læs publikation