Projektet har til formål at afprøve og optimere målemetoder til måling af staldluft fra husdyrbrug. Undersøgelsen har været baseret på igangværende afprøvninger af lugtreducerende foranstaltninger med biologisk luftrensning, køling af ventilationsluft og tilsætning af fodertilskud. Måleteknikken MIMS (Membran-inlet MassSpektrometri) har vist sig som en brugbar målemetode til lugtstoffer, og kan anvendes til løbende optimering af lugtreducerende tiltag og dokumentation af tidslig stabilitet.