Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Statistiske formål
- Udvælgelsesgrundlag til kontrol hos Landbrugsstyrelsen samt kontrol ført af Miljøstyrelsen.
- Styrke såvel bekæmpelsen af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler som indsatsen mod resistens i forbindelse med brug af disse midler, samt mulighed for at føre kontrol af, at IPM-skemaet er udfyldt.
- Bidrage til viden om forbruget af sprøjtemidler samt belastningen heraf.
Dine personoplysninger undergives i den forbindelse den nødvendige sagsbehandling, herunder fx journalisering efter offentlighedsloven, ligesom dine oplysninger opbevares efter arkivlovgivningen.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Sprøjtejournalbekendtgørelsen §§ 3-6 (Bekendtgørelse nr. 1052 af 27. juni 2022)
- IPM-bekendtgørelsen(Bekendtgørelse nr. 1625 af 31. oktober 2020 om pligt til anvendelse og registrering af IPM-principper ved brug af plantebeskyttelsesmidler)
- Kemikalieloven (Lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022 om lov om kemikalier)
- Pesticidforordningen (Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF)
- Statistikforordningen (Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider)
Behandlingen sker således med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Vi behandler CPR-numre med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. (Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger)
Vi behandler oplysninger om strafbare forhold på baggrund af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, idet behandlingen er nødvendig for varetagelsen af styrelsens opgaver.
Miljøstyrelsen behandler eventuelle følsomme personoplysninger, som du selv har afgivet med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra f (behandling er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares). Miljøstyrelsen er bl.a. forpligtet til at journalisere dine personoplysninger efter offentlighedslovens regler.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Almindelige oplysninger i form af:
- Virksomhedsnavn eller dit fulde navn
- Identifikationsoplysninger (CVR-nummer/CPR-nummer)
- Oplysninger om forbrug af pesticider, herunder oplysninger om hvilket pesticid, der er forbrugt på hvilke afgrøder og i hvilke mængder
- Hvis sprøjtejournalen er ført i SJI, opbevarer Miljøstyrelsen de angivne oplysninger om lokationen og tidspunktet for anvendelsen af pesticidet.
- Oplysninger om strafbare forhold, som kan føre til bøder for at undlade at indberette oplysninger om forbruget af pesticider, eller for at oplyse brug af pesticider, der er ulovlige at anvende. Kan i nogle tilfælde føre til politianmeldelse.
- Oplysninger om, hvorvidt du har udfyldt IPM-skema samt, om du er fritaget.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Miljøstyrelsen videregiver indberetningsdata (virksomhed, afgrøde, forbrug) til Landbrugsstyrelsen med henblik på Landbrugsstyrelsens arbejde med udtagning af virksomheder til kontrol. Ved politianmeldelse videregiver Miljøstyrelsen oplysninger til den relevante politikreds.
- Vi videregiver kun personoplysninger til andre, hvis vi er forpligtet i henhold til lovgivningen – herunder aktindsigt ifølge Offentlighedsloven og Miljøoplysningsloven.
- Miljøstyrelsen overlader endvidere dine personoplysninger til styrelsens databehandlere, fx Statens IT.
Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Miljøstyrelsen behandler de oplysninger, som er indeholdt i din indberetning til SprøjteJournalIndberetningssystemet (SJI).
Endvidere modtager vi følgende oplysninger om dig fra:
- Virksomhed med fuldmagt, henvendelser fra planteavlskonsulent, bl.a. i forbindelse med konkursbo og dødsfald.
- Landbrugsstyrelsen i forbindelse med fællesskemaet samt Landbrugsstyrelsens liste over autoriserede økologiske bedrifter.
- Udtalelser fra politi i forbindelse med en eventuel politianmeldelse
Miljøstyrelsen opbevarer dine personoplysninger i 30 år i forbindelse med sprøjtejournaler samt indberetningen af disse, og 10 år i forhold til udfyldelse af IPM-skemaet. Miljøstyrelsen opbevarer dog personoplysningerne i længere tid, hvis der konstateres en igangværende forurening inden for fristen på 30 år.
Oplysningerne arkiveres eller kasseres efter reglerne i arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016 eller i øvrigt kun så længe, de er nødvendige til det formål, de er indsamlet med henblik på. Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov, bliver oplysningerne kasseret.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du skrive til Miljøstyrelsen via f.eks. borger.dk.
Alternativt kan du skrive til mst@mst.dk, men så skal du være opmærksom på ikke at sende følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger), fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nr.) eller oplysninger om strafbare forhold.
Angiv venligst i emnefeltet, hvilken rettighed du vil gøre brug af.
Du kan også kontakte os ved brev til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra e (se afsnittet "Formålet med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger"), har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk
Miljøstyrelsen har vedtaget interne politikker og retningslinjer om informationssikkerhed og databeskyttelse, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at gå tabt eller blive ændret samt mod uautoriseret offentliggørelse eller adgang til dem.
Miljøstyrelsen er forpligtet til at følge informationssikkerhedsstandarden ISO 27001 samt efterleve statslige tekniske krav til informationssikkerhed. Dette betyder, at organisatoriske og tekniske foranstaltninger løbende tilpasses på baggrund af risikovurderinger.
I det omfang Miljøstyrelsen benytter eksterne leverandører til at behandle personoplysninger, er disse underlagt skriftlig instruks og kontrol.
I tilfælde af sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig, som fx risiko for identitetstyveri og lignende, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt, så du kan tage dig dine forholdsregler.
Opdateret den 28. november 2022.
Yderligere info
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Miljøstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
CVR-nr.: 25798376
Telefon: 72 54 44 66
E-mail: mst@mst.dk
Kontakt Miljøstyrelsens databeskyttelsesrådgiver
Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:
- E-mail: dpo@mim.dk
- Telefon: 23 11 15 86
- Brev: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, att. Databeskyttelsesrådgiver
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk