Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Miljøstyrelsen indsamler og behandler dine personoplysninger med henblik på at få viden om væsentlige udledninger til luft, vand og jord, samt frembringelse af betydelige affaldsmængder.
- Behandlingen vedrører indberetninger af PRTR-data (Pollutant Release and Transfer Register).
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysningerne følger af:
- Bekendtgørelse nr. 1172 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR).
- Miljøstyrelsen behandler dine personoplysninger i forbindelse med virksomhedens indberetning til PRTR-registret (Pollutant Release and Transfer Register) via virk.dk, hvilket er en forpligtelse, der følger af bekendtgørelse nr. 2121 af 13. december 2020 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR). Bekendtgørelsen supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1243 af 20. juni 2019 (E-PRTR-forordningen).
Behandlingen sker således med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e), hvoraf det fremgår, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Dine personoplysninger undergives den nødvendige sagsbehandling, herunder fx journalisering efter offentlighedsloven, ligesom dine oplysninger opbevares efter arkivlovgivningen.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige oplysninger, herunder virksomhedsnavn, adresse, CVR nr. og P-nr, e-mail og webadresse, der kan henføres til personer (enkeltmandsvirksomheder).
- Navn, telefonnummer og e-mail på kontaktperson.
- For så vidt angår husdyrbrug også CHR-nr.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
Miljøstyrelsen videregiver personoplysninger til EU-Kommissionen i forbindelse med den årlige indberetning: Der udleveres oplysninger om de emissioner, som virksomheden/husdyrbruget har indberettet til registeret, herunder også evt. oplysninger om, at visse oplysninger skal behandles fortroligt. I tilknytning til oplysningerne om emissionerne oplysninger om virksomheds/husdyrbrugs navn og adresse og evt. webadresse.
Personoplysninger offentliggøres på miljøoplysninger.dk og på EUs PRTR-hjemmeside, prtr.eea.europa.eu.
Videregivelsen har hjemmel i artikel 7, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1243 af 20. juni 2019 (E-PRTR-forordningen),
Vi videregiver personoplysninger til andre parter, hvis vi er forpligtet i henhold til anden lovgivning – herunder aktindsigt ifølge Offentlighedsloven og Miljøoplysningsloven.
Miljøstyrelsen overlader endvidere dine personoplysninger til styrelsens databehandlere, f.eks. Statens IT.
Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Personoplysningerne stammer fra de data, som du selv indtaster i forbindelse med indberetningen af PRTR på virk.dk i forbindelse med indberetningen og data registreret på dit medarbejderlogin på virk.dk.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at oplysninger ofte er omfattet af Arkivloven, og at vi derfor beholder dem, indtil de skal arkiveres eller kasseres efter reglerne i denne lov. I øvrigt behandler vi kun dine oplysninger, så længe de er nødvendige til det formål, de er indsamlet med henblik på. Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov, bliver oplysningerne slettet i henhold til Miljøstyrelsens politik for sletning af personoplysninger.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du skrive til Miljøstyrelsen via f.eks. borger.dk.
Alternativt kan du skrive til mst@mst.dk, men så skal du være opmærksom på ikke at sende følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger), fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nr.) eller oplysninger om strafbare forhold.
Angiv venligst i emnefeltet, hvilken rettighed du vil gøre brug af.
Du kan også kontakte os ved brev til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra e (se afsnittet "Formålet med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger"), har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk
Miljøstyrelsen har vedtaget interne politikker og retningslinjer om informationssikkerhed og databeskyttelse, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at gå tabt eller blive ændret samt mod uautoriseret offentliggørelse eller adgang til dem.
Miljøstyrelsen er forpligtet til at følge informationssikkerhedsstandarden ISO 27001 samt efterleve statslige tekniske krav til informationssikkerhed. Dette betyder, at organisatoriske og tekniske foranstaltninger løbende tilpasses på baggrund af risikovurderinger.
I det omfang Miljøstyrelsen benytter eksterne leverandører til at behandle personoplysninger, er disse underlagt skriftlig instruks og kontrol.
I tilfælde af sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig, som fx risiko for identitetstyveri og lignende, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt, så du kan tage dig dine forholdsregler.
Opdateret den 8. april 2021.
Yderligere info
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Miljøstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
CVR-nr.: 25798376
Telefon: 72 54 44 66
E-mail: mst@mst.dk
Kontakt Miljøstyrelsens databeskyttelsesrådgiver
Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:
- E-mail: dpo@mim.dk
- Telefon: 23 11 15 86
- Brev: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, att. Databeskyttelsesrådgiver
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk