Kystdirektoratet behandler sagen efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025).
Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023).
Det skal bemærkes, at oplysninger anført ansøgningen er udtryk for ansøgers vurdering og oplysninger, til brug for Kystdirektoratets VVM-screening. Kystdirektoratet har endnu ikke VVM-screenet projektet.
Vi kan oplyse, at det nærmeste Natura 2000-område, som har udpegninger på søterritoriet ligger ca. 10 km fra projektområdet. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Det nærmeste Natura 2000-område på land ligger ca. 5 km fra projektområdet (Natura 2000-område nr. 27, Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø).
Det oplyses i notat til ansøgning om kystbeskyttelse, at potentielt kan der forekomne bilag-IV arter, herunder spættet sæl og odder, som dog vurderes ikke at blive væsentligt påvirket. Det fremgår endvidere, at projektområdet ikke udgør et yngle- eller rasteområde for arterne, og at der er ingen registreringer af udpegede bilag IV-arter i nærområdet for projektet.
Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 29. september 2026. Henvis da venligst til sagsnummer 2026 - 48823
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.