Miljøstyrelsen har undersøgt en række vaske- og rengøringsmidler til hjemmet for at se, hvilke konserveringsmidler de indeholder, og hvordan brugen af dem har udviklet sig,
Undersøgelsen viser en ændring i brugen af to allergifremkaldende konserveringsmidler. Brugen af methylisothiazolinon, MIT, er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2018. I samme periode har Videncenter for Allergi registreret færre tilfælde af MIT-allergi.
Til gengæld er brugen af benzisothiazolinon, BIT, steget, og det er tilfælde af BIT-allergi også.
– Det er positivt, at brugen af MIT falder, fordi stoffet har været årsag til mange tilfælde af allergi. Men udviklingen med BIT viser, at vi også skal være opmærksomme på de stoffer, der bliver brugt som erstatning. Ellers risikerer vi at flytte allergiproblemet fra ét konserveringsmiddel til et andet, siger funktionsleder i Miljøstyrelsen Grete Lottrup Lotus.
De samme konserveringsmidler går igen
Undersøgelsen viser også, at de samme konserveringsmidler bruges i mange forskellige vaske- og rengøringsprodukter. Flere konserveringsmidler bruges ofte sammen. Den hyppigste kombination er MIT og BIT.
Det kan betyde, at forbrugerne bliver udsat for de samme stoffer fra flere forskellige produkter i hverdagen, hvilket kan øge risikoen for allergi.
Mange produkter har også problemer med mærkningen
Undersøgelsen viser samtidig, at der er mange uoverensstemmelser mellem produkternes indhold og mærkning. For 31 af de 53 produkter blev der fundet uoverensstemmelser.
I 24 tilfælde stemte mærkningen ikke overens med fundet i analyserne. Det svarer til mere end fire ud af ti produkter.
I nogle tilfælde blev der fundet konserveringsmidler, som ikke stod på etiketten, mens der på andre manglede faremærkning. I andre tilfælde blev de oplyste konserveringsmidler på etiketten ikke fundet i produkterne. For yderligere syv produkter var der forskel på de oplyste konserveringsmidler på produktets etiket og på forhandlerens hjemmeside. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har håndhævet i de relevante sager.
– Det er overraskende, at der er fejl i mærkningen på så stor en andel af de produkter, vi har undersøgt. Forbrugerne skal kunne stole på oplysningerne på emballagen. Det gælder især personer med allergi, som skal kunne se, om et produkt indeholder stoffer, de ikke tåler, siger Grete Lottrup Lotus.
Der kommer nye grænseværdier i vaske- og rengøringsmidler for BIT 1. oktober i år og for MIT 1. februar 2027. Miljøstyrelsen vil især følge udviklingen i BIT-allergi, når den nye grænseværdi er trådt i kraft, for at se om antallet af allergitilfælde falder eller om der er behov for gøre mere.
Læs publikationen
Læs kortfattet projektartikel
Yderligere oplysninger
Funktionsleder Grete Lottrup Lotus, Miljøstyrelsen, tlf. +45 24 59 23 71, e-mail grlol@mst.dk
Faktaboks: Om undersøgelsen
53 produkter fordelt på seks produktkategorier blev indkøbt og analyseret: opvaskemiddel, vask (finvask/uld/silke), universalrengøring, rengøringsservietter, skurecreme samt afkalkere og rengøringsprodukter til badeværelse og køkken.
Produkterne blev indkøbt fra Danmark (31), EU (14) og udenfor EU (8).
Der er analyseret for udvalgte konserveringsmidler, herunder en række isothiazolinoner inkl. MIT, BIT og benzylalkohol.
Alle produkter blev analyseret for MIT og BIT.
MIT blev fundet i 26 produkter. I to tilfælde var indholdet af MIT så højt, at den lovpligtige faremærkning manglede.
BIT var deklareret på 23 produkter, men blev kun fundet i 14. I et produkt fremgik stoffet ikke af deklarationen.
Seks produkter blev undersøgt for benzylalkohol, og stoffet blev fundet i alle produkter. På to produkter var stoffet ikke angivet på den fysiske etiket
Vaske- og rengøringsmidler må fra den 1. oktober 2026 ikke indeholde mere end 360 mg/kg BIT, og fra 1. februar 2027 ikke indeholde mere end 15 mg/kg MIT. Grænseværdierne fastsættes under biocidlovgivningen.
Miljøstyrelsen udfører årligt en række undersøgelser af forbrugerprodukter, såsom kosmetik, legetøj, tekstiler mv.
Se listen over undersøgelserne.