Kortlægning og kemisk analyse af konserveringsmidler i rengørings- og vaskeprodukter

Flydende vaske- og rengøringsmidler kræver konservering for at forhindre mikrobiel vækst under opbevaring. Den udbredte brug af allergifremkaldende konserveringsmidler kan dog føre til hudsensibilisering og allergisk kontakteksem. Forekomsten af kontaktallergi på grund af nogle af disse stoffer har vist sig at være stigende. Det blev vurderet, at der mangler viden om omfanget af brugen og indholdet af konserveringsmidler i vaske- og rengøringsprodukter, som er tilgængelige for den danske forbruger.

Dette projekt kortlægger brugen, kvantificerer indholdet, diskuterer sundhedsrelaterede problemstillinger og er med til at afklare behovet for yderligere regulering.

Markedsinformation viser, at et lille antal konserveringsmidler (phenoxyethanol, ethanol, methylisothiazolinon (MIT), benzisothiazolinon (BIT) og natriumbenzoat) dominerer brugen, og at konserveringsmidler ofre forekommer i kombination. Af 53 analyserede produkter indeholdt de 29 to eller flere konserveringsmidler. Den mest benyttede kombination var MIT og BIT (16 produkter). MIT forekom oftest i de analyserede produkter.

Den højeste koncentration (190 ppm) blev fundet i et håndopvaskemiddel købt i EU, og i syv tilfælde oversteg den målte koncentration den kommende EU-grænseværdi.

Gældende fra d. 1. oktober 2026 (BIT) og d. 1. februar 2027 (MIT) er der via nylige EUgodkendelser fastsat grænser for indholdet - 360 ppm for BIT og 15 ppm for MIT. Grænserne modsvarer stoffernes specifikke koncentrationsgrænser, der udløser klassificeringen Skin Sens. 1A (H317), jævnfør CLP-forordningen.

Der blev observeret mulige uoverensstemmelser i mærkningen for 31 af de 53 analyserede produkter. Uoverensstemmelserne gør det vanskeligere for forbrugeren at undgå bestemte stoffer. Tydelig og pålidelig produktmærkning er vigtig for forbrugernes sikkerhed – især for personer, der allerede er sensibiliserede over for specifikke stoffer.
Læs publikationen
Læs projektartikel