Kom godt i gang med DIWASS

EU’s nye system, DIWASS (Digital Waste System), er en digital platform til indsendelse og udveksling af oplysninger og dokumenter i forbindelse med grænseoverskridende affaldstransporter. Systemet åbner for virksomhedsoprettelse i april 2026, og fuld adgang til DIWASS bliver tilgængelig den 21. maj 2026.

Når DIWASS åbner for virksomhedsoprettelse, skal du bruge dit EU-login til at få adgang.

Her følger en kort guide til at komme igang med DIWASS:

Trin 1: Opret et EU login - allerede i dag

  • Et EU login er en personlig brugerprofil, som giver adgang til digitale tjenester fra EU. Læs mere om oprettelse af et EU-login på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Trin 2: Opret din virksomhed

  • Den første bruger, der oprettes for virksomheden, bliver automatisk administrator. 
  • Administratoren kan efterfølgende godkende andre brugere tilknyttet virksomheden.
  • EU-Kommissionen har lavet instruktionsvideoer om, hvordan du opretter din virksomhed i DIWASS. Videoerne er på engelsk med engelske undertekster, men danske undertekster forventes senere.

Hjælp og vejledning

  • Har du brug for yderligere information om hvordan du kommer i gang med DIWASS, kan du læse Miljøstyrelsens Q&A om adgang og brugerroller.
  • Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til impeksp@mst.dk.