Ny forskning: Rester fra almindelige desinfektionsmidler gør ikke bakterier mere resistente

Et nyt forskningsprojekt viser, at nedbrydningsprodukter fra det mest almindelige desinfektionsmiddel, benzalkoniumklorid ikke gør bakterier mere resistente. Forskerne har samtidig bekræftet, at korrekt brug af desinfektionsmidlet ikke fører til udvikling af resistente bakterier. Undersøgelsen viser dog også, at meget lave koncentrationer af det oprindelige stof over lang tid kan give resistente bakterier en fordel.

Desinfektionsmidler bruges mange steder i samfundet – blandt andet på hospitaler og i fødevarevirksomheder. Men når midlerne bliver brugt, kan de aktive stoffer ende i affald, spildevand eller jord, hvor de kan være til stede i længere tid enten som de oprindelige stoffer eller som 
nedbrydningsprodukter af stofferne. 

Et nyt forskningsprojekt har undersøgt, hvad der sker med et af de mest almindelige desinfektionsmidler, benzalkoniumklorid, efter anvendelsen. Stoffet findes i mange produkter og består blandt andet af den aktive kemiske forbindelse ’BAC-12’. Forskerne undersøgte, hvordan stoffet nedbrydes i miljøet, og hvordan rester af både stoffet og dets nedbrydningsprodukter påvirker bakterier – især stafylokokker, som kan give infektioner hos mennesker. 

Resultaterne viser, at de nedbrydningsprodukter, som dannes af aktivstoffet, har meget svag antibakteriel effekt. I forhold til det oprindelige aktivstof skal der 200–1000 gange højere koncentration af nedbrydningsprodukterne til, før bakteriernes vækst bliver hæmmet. 

Resistente bakterier måles på, om de har et resistensgen, der hedder ’qacA’. Ved den testede koncentration gav nedbrydningsprodukterne ikke resistente bakterier en fordel over for følsomme bakterier. Der blev altså ikke observeret udvikling af yderligere resistens, når bakterierne blev påvirket af nedbrydningsprodukterne. Til gengæld viser undersøgelsen, at påvirkning af meget lave koncentrationer af det ikke-nedbrudte desinfektionsmiddel i lang tid kan give resistente bakterier en fordel. Det sker, fordi bakterier med resistensgenet bedre kan overleve påvirkningen end andre bakterier. Effekten var især tydelig hos bakterien Staphylococcus epidermidis

Forskerne undersøgte også, om bakterier i miljøet kan nedbryde desinfektionsmidlet ’BAC-12’. Resultaterne viste, at den testede bakterie Pseudomonas nitroreducens ikke kan nedbryde ’BAC-12’, selv om andre undersøgelser tidligere har antydet det. Derimod viste resultaterne, at stafylokokker kan nedbryde ’BAC-12’ – uafhængigt af om de har resistsgenet eller ej. 

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram. 

Læs hele rapporten her.