Hvad betyder anvendelse af pesticider og biocider for miljø og menneskers sundhed, og hvordan nedbringer vi en eventuel belastning? Med fokus på at indsamle den nyeste viden på dette område, giver Miljøstyrelsen støtte for 15,34 mio. kroner til seks nye forskningsprojekter.
Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er et initiativ under den danske sprøjtemiddelstrategi. Hvert år støtter programmet forskning af en bred vifte af projekter i bekæmpelsesmidler og disses påvirkning på vores miljø og sundhed. I årets ansøgningsrunde modtog Miljøstyrelsen ansøgninger for knap 53,3 mio. kroner.
De seks projekter er:
1. Rodenticidforbrug og variation i eksponering af rovdyr i tid og rum (Rovdyr)
Biocider, der anvendes i bekæmpelsen af rotter og mus, har en række uønskede bivirkninger på rovdyr, der spiser rotter og mus. Aktivstofferne er kun godkendt, fordi der for nærværende ikke er effektive alternative midler mod skadedyrene. Projektets resultater vil give et billede af effekterne af tidligere begrænsninger af disse biocider på bestandene af ilder og mår. Datagrundlaget for stramningerne i den nuværende regulering stammer fra et tidligere bekæmpelsesmiddelforskningsprojekt fra samme projektgruppe og vil derfor udgøre det bedste sammenligningsgrundlag.
Tilskudsmodtagere: Aarhus Universitet.
Tilsagn: 692.790 kr.
2. Efterafgrøders evne til at udkonkurrere ukrudt (WOCCMIX)
Projektet omhandler grundlæggende metoder til integreret bekæmpelse af ukrudt (IPM) og vil undersøge de mekanismer, der ligger bag efterafgrødeblandingers evne til at undertrykke ukrudt.
Projektemnet ligger inden for et tværgående felt med anden regulering om bl.a. næringsstofudvaskning. Der er et stort behov i forhold til at finde de bedste løsninger til at reducere pesticidforbruget inden for de nuværende rammer, som i høj grad også defineres af lovgivning på andre områder end pesticidområdet.
Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet
Tilsagn: 2.655.266 kr.
3. Innovative nye metoder til vurdering af hormonforstyrrende effekter af plantebeskyttelsesmidler: Humane føtale testis-organoider som mekanistisk platform (INNATE)
Projektet vil forsøge at udvikle en organoid laboratoriemetode (sammensatte celler i en organlignende struktur) til at undersøge molekylære effekter på et bestemt hormonsignal, den såkaldte retinoid signalering. Metoden vil blive understøttet af model-konceptet, Adverse Outcome Pathway (AOP). Endemålet er, at metoden sammen med lignende metoder kan indgå i et fremtidigt ’testbatteri’ med forbedrede laboratorietests, så dyreforsøg, der anvendes i dag, kan udfases.
Tilskudsmodtager: DTU Fødevareinstituttet
Tilsagn: 3.334.286 kr.
4. Trifluoreddikesyre (TFA) fra godkendte plantebeskyttelsesmidler og deres nedbrydningsprodukter (Trifluor-3PM)
Projektet vil generere relevant viden om, hvorvidt de aktuelt godkendte PFAS-pesticider danner det problematiske medbrydningsprodukt, TFA. Er det tilfældet, kan det medføre regulering af de resterende godkendte midler indeholdende PFAS-aktivstoffer. Forsøgsdesignet vil være det samme, som blev anvendt i det tidligere ’TriFluPest’ projektet. Derudover vil nedbrydningsvejen fra moderstof til TFA undersøges nærmere herunder, om der dannes langsomt-nedbrydelige metabolitter, der senere kan føre til dannelse af TFA.
Endeligt vil projektet undersøge, om der findes en alternativ nedbrydningsvej af PFAS-aktivstofferne, der ikke fører til dannelse af TFA, men i stedet til frit fluorid. I fald det vises, vil denne information have stor værdi for det regulatoriske arbejde, der foregår på EU-niveau.
Tilskudsmodtagere: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS).
Tilsagn: 1.867.452 kr.
5. Pesticider i follikelvæske og deres betydning for kvindelig fertilitet (PESTIFERT)
Projektet adresserer et væsentligt og aktuelt spørgsmål om pesticiders betydning for kvindelig fertilitet med potentiel klinisk og samfundsmæssig relevans. Projektet kobler bl.a. målinger af bekæmpelsesmidler i follikelvæske med detaljerede data om kvindernes fertilitetsbehandling fx ægkvalitet, fertilisering, embryoudvikling og graviditetsudfald. Heri inddrages også information om bopæl og erhverv for at vurdere, om miljømæssige og sociale forhold kan være med til at forklare forskelle i eksponering og fertilitetsudkomme.
Projektet adresserer opslaget ved at kortlægge eksponering og eventuelle effekter i en så stor befolkningsgruppe, at det er muligt, at en undergruppe vil bestå af naboer til landbrugsbedrifter, som kan være udsat for afdrift fra sprøjtning med pesticider. Desuden er der tale om en sårbar befolkningsgruppe, da den består af kvinder i fertilitetsbehandling.
Tilskudsmodtagere: Rigshospitalet
Tilsagn: 3.992.942 kr.
6. Implementering af nye beregningsbaserede metoder og non-target LC-HRMS til identifikation af pesticid-nedbrydningsprodukter i Varslingssystemet for udvaskning Af Pesticider til grundvand (ChemTP-lex)
Projektet vil identificere nedbrydningsprodukter i prøver fra VAP og vurdere deres koncentrationer og mulige toksicitet ved hjælp af beregningsmodeller. Resultaterne samles i konkrete anbefalinger til hvilke nedbrydningsprodukter, der fremover bør overvåges og prioriteres i VAP og i reguleringen samt, hvordan der fremover kan forudses og prioriteres nedbrydningsprodukter til monitering i VAP. Dette er yderst relevant, da der findes eksempler på stoffer, der udgør en udbredt grundvandsforurening, men som ikke blev identificeret i forbindelse med EU-vurderingen af aktivstoffet.
Belysning af omfanget af ikke-identificerede nedbrydningsprodukter i forbindelse med EU-vurdering af aktivstoffer er relevant for Danmark, men vil også have stor relevans ift. evt. forbedring af aktuelle procedurer i EU.
Tilskudsmodtager: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
Tilsagn: 2.797.775 kr.