Kortlægningen bygger på to rapporter fra NIRAS og Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og omfatter mere end 190 kemiske stoffer målt i blod og urin gennem to årtier.
Gennemgangen viser, at 27 kemiske stoffer eller stofgrupper er fundet i mere end halvdelen af de humane prøver i de undersøgte studier. Det drejer sig blandt andet om bisphenoler, parabener, ftalater, PCB’er, PAH’er og en række metaller.
Kortlægningen viser, hvor ofte stofferne er fundet i de enkelte studier og blandt de forskellige befolkningsgrupper. Undersøgelsen antages at repræsentere forskellige udsnit af den danske befolkning, men vurderer hverken koncentrationsniveauer eller sundhedsrisici.
– Det er ikke overraskende, at man kan måle kemiske stoffer i mennesker. Det nye er, at vi nu samler mere end 20 års danske målinger og kan se, hvilke stoffer der typisk går igen. Samtidig skal resultaterne læses med de forbehold, der knytter sig til biomonitering, eksempelvis at det er svært at sammenligne studier på tværs, siger Sandi Muncrief, kontorchef i Miljøstyrelsen.
De fleste stoffer er allerede reguleret
Miljøstyrelsen har gennemgået de 27 stoffer, der oftest findes i målingerne. Langt de fleste er allerede reguleret i EU eller er under vurdering.
For enkelte stoffer er der dog behov for yderligere tiltag. Det gælder blandt andet UV-filteret benzophenone-3 (oxybenzone), hvor Miljøstyrelsen allerede har igangsat initiativer, mens udviklingen for en række konserveringsmidler følges i EU.
Biomonitering i Danmark og EU
Kortlægningen viser, at danske forskningsinstitutioner gennem mere end 20 år har opbygget et omfattende datagrundlag for måling af kemiske stoffer i den danske befolkning. Kun få stofgrupper er målt i EU, men ikke i Danmark, og for disse vurderer Miljøstyrelsen, at de europæiske data kan bruges som indikator for danskernes eksponering.
På EU-niveau indgår biomoniteringsundersøgelser blandt andet i Horizon 2020-partnerskabet PARC, Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals, hvor flere danske forskningsinstitutioner bidrager med data og analyse.
Selv om datagrundlaget i overblikket er omfattende, viser gennemgangen også, at resultater kan være svære at sammenligne mellem studier. Biomonitering er desuden teknisk og økonomisk krævende, og derfor findes der for flere kemiske stoffer fortsat kun få data, blandt andet fordi analysemetoderne endnu ikke er fuldt udviklede.
Læs Rigshospitalets rapport: Et samlet billede af den danske befolknings eksponering for kemiske stoffer
Læs NIRAS’ notat: Human biomonitering i Danmark
Fakta om undersøgelsen
- Kortlægningen samler biomoniteringsmålinger af industrikemikalier i mennesker fra danske studier siden år 2000. Data for PFAS, biocider, pesticider, lægemidler og kosttilskud indgår ikke. En særskilt oversigt over data for PFAS er udarbejdet i regi af Videnstaskforcen for PFAS
- Kortlægningen viser, at 27 kemiske stoffer eller stofgrupper er fundet i mere end halvdelen af de analyserede prøver i de enkelte studier.
- De 27 stoffer omfatter: bisphenoler (BPA, BPS), parabener (methylparaben, ethylparaben, propylparaben), ftalater (DEP, BBzP, DBP, DEHP), alternativer til ftalater (DINCH, DEHTP), PCB’er (PCB-138, PCB-153, PCB-156, PCB-180), PAH’er, triclosan, 2,4-DCP, antimon, akrylamid, glycidamid, ethylenoxid, benzophenone-3 og en række metaller (cadmium, bly, kviksølv, arsen).
- For flere kemiske stoffer findes der fortsat begrænsede biomoniteringsdata. Det skyldes bl.a. at analysemetoderne er omkostningstunge og endnu ikke er udviklede.
Fakta om biomonitering
- Biomonitering er måling af kemiske stoffer eller deres nedbrydningsprodukter i mennesker, typisk i blod og urin.
- Målingerne kan give viden om menneskers udsættelse for kemiske stoffer, men siger ikke i sig selv noget om sundhedsrisiko eller årsagen til, hvorfor stofferne måles i f.eks. blod- og urinprøver fra mennesker.
- Biomonitering er ressourcekrævende, fordi det kræver udvikling af målemetoder samt indsamling og analyse af materiale. Samtidig kan man kun måle stoffer, hvor der findes etablerede målemetoder.
- Jf. forordningen om en fælles dataplatform om kemikalier vil der blive igangsat en EU-dækkende biomoniteringsundersøgelse i 2030-2031.