Myndigheder og fagfolk planlægger nu en obduktion. Formålet er at fastslå dødsårsagen og samtidig bidrage med ny viden om store hvalers forekomst i danske farvande.
Obduktionen er en omfattende opgave. Kaskelothvaler har en meget kraftig hud og et tykt spæklag, hvilket gør det teknisk krævende at få adgang til det væv, der skal undersøges. Derfor kræver forberedelserne både specialudstyr og nøje koordinering.
Miljøstyrelsen har den fagligt koordinerende rolle, når store havpattedyr – herunder hvaler – strander ved de danske kyster. Miljøstyrelsen er i tæt dialog med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg om rammerne for
den planlagte obduktion samt de nødvendige juridiske afklaringer. Danmark har haft et nationalt beredskab for havpattedyr siden 1997, hvis formål er at fastlægge retningslinjer for håndtering af døde havpattedyr og sikre indsamling til obduktion, så dødsårsager kan bestemmes og overvåges.
I den aktuelle sag drøftes blandt andet, hvordan obduktionen kan gennemføres forsvarligt under de givne forhold samt den videre håndtering af dyret efterfølgende.
Miljøstyrelsen opfordrer publikum til både at holde god afstand til dyret og følge Naturstyrelsens retningslinjer på lokaliteten, hvor hvalen ligger.
Kaskelothvalen er verdens største tandhval og kendes på sit enorme, kantede hoved og betydelige dybdebevægelser i havene. Hanner kan nå længder op imod 20 meter og veje mange ton. De findes i alle
verdenshavene og lever normalt langt fra kysten i dybe havområder, hvor den dykker efter blæksprutter. Strandinger af arten i Danmark er derfor sjældne, og hvert tilfælde giver forskerne værdifuld viden.