Ny rapport: Gamle kemikalier følger med i genanvendt plast

Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at udfordringer med kemikalier og manglende sporbarhed fortsat gør det svært at bruge mere genanvendt plast i forbrugerprodukter. Problemet er størst, når plasten er indsamlet efter forbrug (PCR-plast), fordi der mangler viden om materialets oprindelse og indhold af stoffer.

Undersøgelsen har særligt fokus på genanvendt plast i produkter, der kan anvendes af børn, og den viser, at en af de største udfordringer er manglende viden om plastens oprindelse og indhold af kemiske stoffer. Det gør det vanskeligt at vurdere, om visse genanvendte plastfraktioner er sikre at bruge i forbrugerprodukter. 

En væsentlig årsag til denne udfordring er, at en stigende andel af den genanvendte plast er indsamlet efter forbrug (PCR-plast). Her mangler der oftest mangler viden om, hvilke stoffer materialet indeholder, og hvordan det tidligere er blevet anvendt. Det kan gøre det svært for virksomheder at sikre, at det genanvendte materiale ikke indeholder skadelige kemikalier. 

Gamle kemikalier lever videre i genanvendt plast
Rapporten fremhæver, at mange af de problematiske kemikalier i genanvendt plast stammer fra additiver, dvs. tilsætningsstoffer brugt i plastens oprindelige produktion. Det kan eksempelvis være bromerede flammehæmmere eller ftalater.

Selvom mange af disse stoffer i dag er regulerede eller forbudte i ny plast, kan de fortsat være til stede i genanvendt plast, fordi de ikke nødvendigvis fjernes i plastoparbejdningsprocessen. Dermed kan forbudte stoffer fortsat finde vej til nye forbrugerprodukter, hvilket understreger behovet for kvalitetssikring og sporbarhed i hele materialets livscyklus.

Som en del af undersøgelsen analyserede Miljøstyrelsen 20 tekstilprodukter til børn, fremstillet af genanvendt polyester. Der blev ikke fundet ulovligt indhold af kemiske stoffer i produkterne. Analyserne viste lavt indhold af i alt 117 identificerbare stoffer i de 20 produkter med op til 25 forskellige stoffer pr. produkt. Blandt disse blev bl.a. diisocyanater påvist i fire af produkterne. Det skyldes sandsynligvis, at disse stoffer anvendes i selve produktionen af polyester, og derfor kan forekomme i både ny og genanvendt plast. 

Der er indført en lovmæssig grænseværdi for diisocyanater i arbejdsmiljøet, men ikke i forbrugerprodukter. Migrationsanalyser indikerede, at diisocyanaterne blev frigivet fra to regnjakker, men i mængder langt under grænseværdien for arbejdsmiljøet.

Læs den nye rapport
Læs en kortfattet artikel om hovedresultater (pdf)

Yderligere oplysninger

Specialkonsulent Maria Thestrup-Jensen, Miljøstyrelsen, tlf. 21 43 62 39, e-mail: matje@mst.dk eller funktionsleder Grete Lottrup Lotus, tlf. 24 59 23 71, e-mail: grlol@mst.dk.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen består af en kortlægningsdel og en analysedel. Kortlægningen fokuserer på de genanvendte plasttyper, der anvendes i forbrugerprodukter, plastens oprindelse samt indhold af farlige stoffer. Undersøgelsen er baseret på litteraturstudier, oplysninger fra forhandleres hjemmesider og dialog med aktører i branchen for genanvendt plast. 

Der blev indkøbt 20 tekstilprodukter fremstillet af genanvendt PET, og som forventes anvendt af børn, herunder bl.a. tæpper, pudebetræk, regntøj og badetøj. Produkterne blev købt i webshops inden for og uden for EU, og analyseret for indhold og migration af udvalgte problematiske stoffer.

Fakta: PIR og PCR plast

Der skelnes mellem to hovedtyper af genanvendt plast: PIR = Post Industrial Recycled og PCR - Post Consumer Recycled. Plastråvarer baseret på PIR-plast er således fremstillet af industriaffald, mens råvarer baseret på PCR er fremstillet af affald indsamlet efter forbrug. Der er generelt mere viden om indholdet af kemikalier i PIR plast sammenlignet med PCR plast.

Fakta: Miljøstyrelsens undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen gennemfører hvert år en række undersøgelser, der skal frembringe ny viden om kemikalier i n forbrugerprodukter, herunder en vurdering af deres effekter på miljø og sundhed. Tidligere undersøgelser har bl.a. omhandlet legetøj, kosmetik, smykker, møbler og husholdningskemikalier.
Se tidligere undersøgelser