Miljøstyrelsen vil gerne modtage ideer til IPM-projekter, som f.eks. kan handle om:
- Forebyggelse og ikke-kemisk bekæmpelse af skadedyr, sygdomme og ukrudt i specifikke afgrøder
- Effekt af mikrobiologiske midler i kombination med andre IPM-tiltag
- Udbredelse af brugen af præcisionsteknologi til reduktion af pesticidforbruget
Miljøstyrelsen kan finansiere projekter med start i 2025 eller 2026, som skal være afsluttet med udgangen af 2026. Der er en samlet pulje på ca. 3 mio. kr., som kan finansiere små lokale projekter med få parter eller større projekter med flere parter. Størstedelen af de IPM-projekter, som Miljøstyrelsen finansierer, har et budget på op til 200.000 kr.
Klik her og hent skabelonen til indsendelse af ideer og send den udfyldte skabelon til Miljøstyrelsen på e-mail: pesticider@mst.dk. Der er deadlines for indsendelse af projektideer den 22. september 2025.
Miljøstyrelsen forventer igen at indhente projektideer i januar 2026. Vi skal påpege, at projekter der igangsættes i 2026 skal afsluttes i 2026.
Miljøstyrelsen vil vurdere de indkomne ideer, og træffe beslutning om hvilke ideer, der er mest relevante. Miljøstyrelsen beskriver herefter de konkrete ønsker til projekter og gennemfører en proces med tilbudsindhentning og kontraktindgåelse med relevante parter.
Hvis du tidligere har indsendt idéer, som ikke har været imødekommet, er du velkommen til at indsende idéen igen. Kontakt evt. Miljøstyrelsen inden du genfremsender.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Helle B. Elander, email: hebue@mst.dk, tlf. 20 21 46 70