EU-udbud af rammeaftale om rådgivning og bistand som referencelaboratorium for Miljøstyrelsen på området kemiske og mikrobiologiske miljømålinger

Miljøstyrelsen ønsker at indgå rammeaftale med et Referencelaboratorium, som skal bistå Miljøstyrelsen i forbindelse med kemiske og mikrobiologiske miljømålinger.

De konkrete opgaver vil variere inden for områderne kemi og mikrobiologi, og leverandøren skal forvente, at fordelingen mellem opgaveområderne kan variere. For mere information om referencelaboratoriets opgaver, se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for kemiske og mikrobiologiske miljømålinger

Der udbydes en kontrakt for 3 år gældende perioden 1. januar 2026-31. december 2028. Kontrakten er med option på forlængelse af rammeaftalen med 1 år.

Al kommunikation mellem tilbudsgiver og ordregiver samt afgivelse af tilbud skal ske via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver forbeholder sig dog retten til at fremsende underretning om tildeling på mail.

Gå til det elektroniske udbudssystem. 

Det elektroniske udbudssystem kan kun anvendes, hvis tilbudsgivers virksomhed har registreret sig som bruger. Registrering er gratis.