Danmark har netop afleveret den seneste rapportering til EU- kommissionen om naturens tilstand i havet. Resultaterne viser, at de fleste marine naturtyper og arter fortsat er under pres – men nye initiativer som Havnaturfonden, den grønne trepart og den nye fiskeriaftale giver et fundament til at vende udviklingen.
Rapporteringen til EU er udarbejdet af Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen og giver et samlet billede af udbredelse, areal, tilstand og fremtidsudsigter for havnaturen. Vurderingerne dækker både den atlantiske region (Nordsøen, Kattegat og Øresund) og den baltiske region (Bælthavet og Østersøen) på baggrund af de seneste 6 års data.
Tilstanden for marine habitatnaturtyper som f.eks. bugter, rev og sandbanker vurderes som stærkt ugunstige i begge regioner, og udviklingen er gået i den forkerte retning siden seneste rapportering i 2019, hvor den blev vurderet som stabil. Udviklingen skyldes især forurening med næringsstoffer og fiskeri med bundslæbende redskaber.
Selve udbredelsen af de danske marine naturtyper vurderes dog fortsat som gunstig – de findes dér, hvor de forventes at forekomme.
Marsvinbestanden i den baltiske region er forsat vurderet som ugunstig. Marsvinbestanden i Østersøen er opført som kritisk truet på IUCN’s Rødliste. Den seneste systematiske optælling viste, at bestanden sandsynligvis består af færre end 500 individer. Tilstanden for gråsælen vurderes som ugunstig i begge regioner på grund af lav ynglesucces, selv om arten langsomt er ved at genindvandre efter at have været udryddet i begyndelsen af 1900-tallet.
I de kommende år forventes især tre tiltag at få betydning for økosystemerne:
Havnaturfonden finansierer konkrete indsatser som restaurering af stenrev og ålegræsenge. Det vil skabe yngle- og opvækstområder for f.eks. fiskeyngel. Dermed understøttes både fiskebestandene og en øget biodiversitet i de kystnære økosystemer også til glæde for pattedyrene.
Aftalen i den grønne trepart bidrager til markante reduktioner i tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og mindsker dermed en af de største presfaktorer i havet som medvirker til algeopblomstring og iltsvind. På sigt kan det forbedre iltforholdene og øge lysindfaldet, til gavn for bundvegetationen. Et stabilt bundsubstrat og bedre bundforhold giver plads til flere mikroorganismer og bunddyr og skaber områder, hvor fisk kan finde føde. Det gavner også de større dyr i havet, som lever af fisk og bunddyr.
Den nye fiskeriaftale indebærer udlægning af trawlfri områder, som kan give en markant forbedring af havbundens struktur og funktion. Ved udpegning af større trawlfri områder skabes desuden større, sammenhængende områder, hvor havbunden kan få sin oprindelige form og variation tilbage. Hvis det samtidig kombineres med en betydelig reduktion i mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der udledes til havet, vil det med stor sandsynlighed være et afgørende skridt i den rigtige retning.
Læs den faglige rapport fra DCE her.